klinik for

naturlig, holistisk, ren, bæredygtig

behandling og hudpleje

SJÆL er klinik for holistisk, naturlig skønhed og hudpleje

Vi er dedikerede til ren og naturlig hudpleje og har et holistisk syn på skønhed. Vores produkter og behandlinger er velgørende for såvel hud, krop og sjæl og udvalgt med den ypperligste respekt for vores fælles planet.

Vores intention er at indbyde dig til at se hudpleje som en del af din livsstil. En livsstil hvor du trives, drager omsorg for dig selv og føler dig i balance. Livsstil er den vigtigste hudpleje, og vi ønsker at inspirere dig til de gode valg. Det indebærer for os naturlige og effektive hudplejeprodukter og en guiden i retning af gode hudplejerutiner. Her står vi til rådighed med kyndig og kompetent vejledning.

vores værdier

image.jpg

ren

Vi er dedikerede til ren og etisk bæredygtig skønhedspleje.

Vi har de videnskabelige og de etiske briller på, når vi rådgiver dig om hudpleje. Vi undgår kontroversielle ingredienser og fyldstoffer, hvor videnskaben har sået tvivl om, hvorvidt de potentielt kan være skadelige for dit helbred eller risikere at sætte et negativt præg på miljøet. Det gælder for dyrkning af planteingredienser, udvinding af råmaterialer, arbejdsforhold under høst og produktion og emballagens nedbrydning/genanvendelighed.

Bæredygtighed og ren hudpleje er et fremadstormende felt med konstante introduktioner af nye teknologier og innovative løsninger. Samtidig er feltet desværre præget af manglende konsensus og ofte mangel på gennemsigtighed. Vi ser det som en hensigtserklæring at holde os ajour og vejlede jer indenfor alle dele af processerne.

image.jpg

naturlig

Vores produkter udgør et eksklusivt udvalg af moderne naturlig hudpleje. Udvalgt ud fra deres effektivitet, deres lækre teksturer og æstetiske udtryk.

Naturlig hudpleje består af aktivstoffer direkte udvundet fra planter, hvor planterne er mindst muligt raffineret eller kemisk forarbejdet. Produkternes nærende og transformerende virkning på din hud, beror alle på planters iboende helende og beskyttende kræfter. At planterne er økologisk dyrket sikrer, at de produkter vi anbefaler dig, hverken er skadelige for din sundhed eller vores miljø.

image.jpg

balance

Balance er på alle måder afgørende for dit velvære og din trivsel. Det gælder både kroppen som organisme, dit sind og dit mentale velvære. Det er vores overbevisning, at alle disse dimensioner indgår i et følsomt samspil. Derfor betragter vi hudpleje som en integreret del af din sundhed og dit velvære. Vi anerkender dette ved at tilbyde holistiske hudplejeløsninger, der fintuner kroppens og sindets samspil.

For os som hudplejeentusiaster ligger hudens balance os specielt på sinde. Udgangspunktet for vores vejledning og behandling af din hud er derfor altid at bringe den i balance. En velbalanceret hud er for os: smuk, gennemfugtet og strålende. Den yder sit optimale og udgør det ydre værn imod omverden som den er bestemt til at være. 

 

følg os på instagram